Når rotoren på en vingepumpe roterer, presser vingernes spidser, under påvirkning af centrifugalkraft og trykolie, tæt mod statorens indre overflade. Arbejdsvolumenet, der dannes af de to skovle, rotoren og den indvendige overflade af statoren, øges først i volumen for at trække olie ind, derefter falder i volumen for at udlede olie. En drejning af skovlen fuldender en cyklus med olieindtag og -udledning.
Arbejdsprincippet for en enkelt-virkende vingepumpe
Statorens indre overflade er en cylindrisk boring. Der er en excentricitet mellem rotoren og statoren. Skovlene kan glide fleksibelt inden i rotorslidserne. Under centrifugalkraften fra den roterende rotor og den tryksatte olie, der strømmer gennem vingerødderne, presser vingespidserne tæt mod statorens indre overflade. Således dannes forseglede arbejdshulrum mellem to tilstødende skovle, fordelingspladen, statoren og rotoren.
Arbejdsprincippet for en dobbelt-virkende vingepumpe
Dens arbejdsprincip ligner princippet for en enkelt-virkende vingepumpe, den eneste forskel er, at statoroverfladen består af otte dele: to lange-cirkulære cirkulære buer, to korte-cirkulære cirkulære buer og fire overgangskurver. Desuden er statoren og rotoren koncentriske. Med rotoren roterende med uret som vist i diagrammet, øges volumenet af det forseglede arbejdskammer gradvist i det øverste venstre og nederste højre hjørne (sugezonen) og falder gradvist i nederste venstre og øverste højre hjørne (trykzonen). En tætningszone adskiller suge- og trykzonerne. Hvert forseglet arbejdskammer fuldfører to suge- og to trykhandlinger pr. rotoromdrejning, deraf navnet dobbelt-vingepumpe. De to sugezoner og to trykzoner er radialt symmetriske, og det hydrauliske tryk, der virker på rotoren, er radialt afbalanceret, derfor kaldes det også en balanceret vingepumpe.
